Værd at vide

Gruppeulykkesforsikringen dækker dig hele døgnet - også i din arbejdstid.

Forsikringen indeholder udvidede dækninger, der er specielt relevante i forhold til dit erhverv som politibetjent. 

 

Gruppeulykkesforsikringen dækker bl.a.

  • Mén efter ulykkesskader, både i fritiden og i arbejdstiden.
  • Mén efter ulykkesskader som konsekvens af boksetræning på Politiskolen eller andre farlige sportsgrene, som du dyrker i din fritid.
  • Mén efter ulykkesskader ved kørsel på motorcykel.
  • Tandskader, som dækker rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling, hvis du kommer ud for et ulykkestilfælde.
  • Tyggeskader, hvis dine tænder får en skade, mens du spiser, fordi du knækker en ellers sund og rask tand.
  • Behandlingsudgifter til akupunktur, zoneterapi og osteopati, eller til genoptræning hos en fysioterapeut eller kiropraktor.
  • Som medlem får du også 'forhøjet varigt mén erstatning', som er en særlig udvidet dækning. Den giver en ekstra høj erstatning ved varige mén på syn, hørelse, arme, hænder eller tommelfingre. 

 

Psykologisk krisehjælp

Forsikringen dækker psykologisk krisehjælp, hvis du har været involveret i en hændelse, som har medført en akut psykisk krise for dig. Du kan læse om dækningen i betingelserne.

 

Oversigt over dine forsikringer

På Politiforbundets hjemmeside kan du se de personer, som du har forsikret på Gruppeulykkesforsikringen. Du kan også se oplysningerne via Popermo appen eller via Min Side.

 

Nærmeste pårørende

Ved nærmeste pårørende forstås ægtefælle, registreret partner eller samlever.

En samlever skal enten have haft fælles bopæl og levet i et ægteskabslignende forhold med forsikrede de seneste 2 år før dødsfaldet eller have fælles bopæl og vente, have eller have haft barn med forsikrede.

Er der ikke ægtefælle, registreret partner eller samlever, er nærmeste pårørende forsikredes livsarvinger (børn eller børnebørn).

Er der heller ikke livsarvinger, er nærmeste pårørende den forsikredes arvinger i henhold til testamente eller arveloven.