Undernavigation

Værd at vide

Stilstandsperioden

Motorcykelforsikringen dækker kørselsskader i perioden fra 1. marts til 30. november.

Som standard er motorcyklen stilstandsforsikret i den resterende del af året. Stilstandsperioden ligger fast og går fra 1. december til 1. marts det følgende år.

Du kan udvide Motorcykelforsikringen. Ved at betale et pristillæg på 20 %, udvides Motorcykelforsikringen, så den dækker skader ved kørsel hele året.


GPS/Satellit tracker

For at få kaskodækning på motorcykler med en handelsværdi fra og med 250.000 kr. er et af kravene, at der skal være en godkendt tyverialarm med startspærre eller en skivebremselås. 

For yderligere information omkring GPS/Satellit tracker se her. 


Anmeldelse

Selvom du ved, hvem der har forvoldt skade på din motorcykel, skal du anmelde skaden til os, da vi skal opgøre skaden og behandle sagen over for modpartens forsikringsselskab. 


Psykologisk krisehjælp

Forsikringen dækker psykologisk krisehjælp, hvis du har haft en dækningsberettiget skade med din motorcykel, og du har været involveret i en hændelse, som har medført en akut psykisk krise for dig. Du kan læse om dækningen i betingelserne.


Sådan påvirker en skade dit præmietrin

Hvis du anmelder en skade, og der ikke er en ansvarlig skadevolder, er der tale om en belastende skade, medmindre andet fremgår af forsikringsbetingelserne.

Når skaden er afsluttet, oplyser vi skadeudgiften til dig. Hvis du vælger at betale skaden, bliver du på samme præmietrin som på skadetidspunktet. Hvis vi allerede har rykket din forsikring til et højere præmietrin, rykker forsikringen automatisk til samme præmietrin som på skadetidspunktet, når vi har modtaget din betaling.

Forsikringen rykker altid præmietrin den førstkommende 1. januar.


Grønt kort

Det grønne kort er bevis for, at et motorkøretøj er ansvarsforsikret, og at ansvarsforsikringen betaler erstatning til eventuelle trafikofre.

DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring - modtager oplysninger om det grønne kort og dets gyldighed på EU-niveau. Du kan se den nyeste information om det grønne kort her.

Skal du rejse til et land, hvor du har brug for det grønne kort, kan du via Popermos app eller via Min Side hurtigt og nemt printe det grønne kort. Under 'Forsikringer' klikker du på din relevante forsikring (f.eks. din motorcykelforsikring). Efterfølgende kan du se linket til det grønne kort nederst på siden. Du må gerne printe det grønne kort på hvidt papir. Du kan også vælge at få det grønne kort på en mail. 

Er du part i et færdselsuheld i udlandet, er det en god ide, at du sammen med modparten straks får udfyldt den fælleseuropæiske skadeanmeldelse. Du kan se og printe en dansk version af den fælleseuropæiske skadeanmeldelse her. Du kan se en engelsk version her


Forsikringsbevisnummer

Du skal kun bruge et forsikringsbevisnummer, når du har beskyttet adresse.


Om navne- og adressebeskyttelse

Har du beskyttet adresse, skal du kontakte os, inden du indregistrerer ny/anden motorcykel, da vi har brug for dit navn og din adresse til policen. Derudover skal du bruge et forsikringsbevisnummer til registrering af din motorcykel. 


Ejerskifte

Bruger/ejerskifte skal ske via Motorregistret.

Beregn pris
Har du spørgsmål til Motorcykelforsikringen?

Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål på +45 66 12 94 48

Ny motorcykel?

Et forsikringsbevisnummer er KUN nødvendigt, hvis du har navne- og adressebeskyttelse.

 

Læs mere om forsikringsbevisnummer og om ejerskifte her.

 

Popermo Hjælp
+45 78 79 14 48

Popermo Vejhjælp

Popermo Rejsehjælp

Popermo Skadehjælp til dit hus og indbo

Popermo Hjælp ved glasskade på din bil

Popermo Hjælp ved misbrug af ID

 

Du kan læse mere her om Popermo Hjælp.

Følg os på Facebook & LinkedIn