Stort tillykke Henrik, med de 60 år!

18. februar 2025

Vores direktør Henrik Boysen er netop fyldt 60 år, og det er vi i dag samlet for at fejre med brunch, tale og gaver.

Henrik har været ved Popermo i over 11 år, og han er en mand, der ikke hviler på laurbærrene.

Vi sætter stor pris på din måde at være direktør på her i Popermo – og vi ønsker dig stort tillykke med din fødselsdag.


Henrik har været med til at sætte en ny retning for Popermo, idet han fra starten af har haft fokus på både den strategiske og den teknologiske udvikling i Popermo.

Det primære fokus for Henrik har været at tilbyde markedskonforme forsikringer til vores medlemmer, og det har igennem årene medført både nye produkter og dækninger, løbende produktforbedringer samt implementering af nyt forsikringssystem ikke mindre end to gange – og altid med medlemmerne i fokus.

Det var også Henrik, der tog initiativ til, at Popermo skulle deltage i de årlige tilfredshedsundersøgelser udarbejdet af EPSI. Vi har nu i 8 år været med i målinger af forsikringskunders tilfredshed, hvilket har givet os hele 2 førstepladser og ikke mindre end 4 andenpladser.

Henrik har en evne til at fordybe sig, og han er god til at lytte og være opmærksom på de mennesker, han har omkring sig. Det giver ham et godt overblik, og i beslutningsprocesser forstår han at navigere i både at optimere, effektivisere og tage de rette hensyn.

Familien betyder meget for Henrik, som han nyder at have kvalitetstid sammen med – dog er alle ferier i sydens sol krydret med bare en halv times daglig computertid ved poolen, så han stadig har fingeren på pulsen og kan følge med i, hvad der sker hjemme i firmaet i Odense.

 

Popermo Hjælp
+45 78 79 14 48

Popermo Vejhjælp

Popermo Rejsehjælp

Popermo Skadehjælp til dit hus og indbo

Popermo Hjælp ved glasskade på din bil

Popermo Hjælp ved misbrug af ID

 

Du kan læse mere her om Popermo Hjælp.

Følg os på Facebook & LinkedIn