Styrkedage over hele landet

14. november 2024

Vi har nu været sponsor for Børnehjælpsdagens Styrkedage i 14 måneder, og der er gennemført rigtig mange spændende Styrkedage – faktisk hele 27 Styrkedage!

Arrangementerne har været fordelt over hele landet, som vi ønskede det, så anbragte børn og unge fra såvel Odense som Frederikshavn, Tønder, Kalundborg og Rønne, har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddene fra Børnehjælpsdagen.


Børnehjælpsdagen planlægger Styrkedagene, så de på forskellig vis udfordrer børnene og de unge, men dagene kan også give deltagerne mere bevægelsesglæde eller introducere dem for en specifik sportsgren. Styrkedagene kan også give adgang til naturens trygge frirum og mangfoldighed, og samtidig er der mulighed for at overskride egne grænser og skærpe fantasien.

Børnehjælpsdagen inddrager børnene og de unge i trygge fællesskaber, forbedrer deres kropsfornemmelse og øger deres forståelse for egne personlige styrker. Organisationens fokus ligger især på at give børnene succesoplevelser, da antallet af succesoplevelser har en positiv indvirkning på ens egen opfattelse af sig selv – dvs. at ens tillid til, at man kan tage de rigtige beslutninger for sig selv, øges i takt med antallet af succesoplevelser, man har – hvilket er essentielt for netop denne målgruppe, som ofte har mange svigt og nederlag med i bagagen.

Børnehjælpsdagen har også fokus på, at alle oplevelser og succeser bliver italesat og anerkendt, uanset størrelse. De skal lagres og erfares hos børnene og de unge, da læringen hermed bliver mere vedvarende.

Er du nysgerrig efter at vide, hvad en Styrkedag rent faktisk kan bestå af, kan du læse historier fra alle 27 Styrkedage her.

Popermo Hjælp
+45 78 79 14 48

Popermo Vejhjælp

Popermo Rejsehjælp

Popermo Skadehjælp til dit hus og indbo

Popermo Hjælp ved glasskade på din bil

Popermo Hjælp ved misbrug af ID

 

Du kan læse mere her om Popermo Hjælp.

Følg os på Facebook & LinkedIn