Nyhed

Styrkedagene fortsætter

9. april 2025

Børnehjælpsdagen afholder en række Styrkedage, hvor børn og unge fra både plejefamilier og døgninstitutioner inviteres til at deltage i forskellige former for aktiviteter i hele landet.


Popermo ønsker at hjælpe anbragte børn og unge til øget bevægelsesglæde, et boost af selvtilliden eller nye fællesskaber, og Styrkedagene er en fantastisk mulighed for dette. 

Vi har derfor været sponsor for Børnehjælpsdagens Styrkedage de seneste 20 måneder, og der er gennemført rigtig mange spændende Styrkedage – faktisk hele 36 Styrkedage i den tid, vi har været sponsor!

Børnehjælpsdagens fokus ligger især på at give børnene succesoplevelser, da antallet af succesoplevelser har en positiv indvirkning på børnenes selvopfattelse, hvilket er essentielt for netop denne målgruppe, som ofte har mange svigt og nederlag med i bagagen.

Er du nysgerrig efter at vide, hvad en Styrkedag rent faktisk kan bestå af, kan du læse historier fra alle 36 Styrkedage her.