Vi fejrer i dag, at direktør John Rasmussen fylder rundt. Dagen er startet med samling om brunch, hvor John også modtog gave og tale.
John har været hos Popermo i 14 år. De seneste 10 år har han siddet i direktørstolen, hvorfra han har løftet og udviklet Popermo.
I tiden som direktør har John, blandt mange andre ting, været medvirkende til, at Popermo er blevet kåret som Danmarks bedste forsikringsselskab hele to gange. Og han har øget antallet af medarbejdere betragteligt og dermed sat sit præg på det hold, der skal bære Popermo ud i fremtiden.
John varetager til fulde sit ansvar i Popermo, og han engagerer sig på flere plan i vores virksomhed. John er ikke blot ’manden i hjørnekontoret’, han er også deltagende og empatisk på det personlige plan, og han har en meget varm humor.
Vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer.
Tillykke med din fødselsdag, John.