Popermo har deltaget i et seminar arrangeret af F&P, der handlede om rapportering af Klima og bæredygtighed.
Vores adm. direktør John Rasmussen holdt indlæg om, hvordan vi har grebet tingene an for at komme i gang med vores grønne rejse.
I præsentationen havde John ekstra fokus på analyse af investeringer, da de bærer en stor del af vores CO2-aftryk.
Rapportering er kun toppen af isbjerget. Og rapporteringsdelen må for alt i verden ikke blive en forhindring ift. at sætte i gang. Alle de grønne tiltag og processer, der findes under vandet - det er dem, der spiller den store rolle i at gøre en forskel for miljøet og klimaet.
Med vidensdeling, sparring og ved at inspirere hinanden kan vi få sat gang i de grønne hjul, og de samme hjælpemidler kan vi tage i brug for at nå i mål med fyldestgørende rapporteringer. Vi håber dermed, at vores indlæg kan bidrage til, at andre skadesselskaber kommer godt afsted, og vi står selvfølgelig til rådighed for videre sparring.