Vores skov er vokset godt!

30. august 2024

For 15 måneder siden – i maj måned 2023 – overværede vi, hvordan en traktor kørte op og ned ad 8 hektar jord og plantede en skøn blanding af træer. Jorden var grå og støvet, og træerne var stort set kun pinde, der var svære at definere mod den bare jord.

I onsdags besøgte vi Vores skov igen. Bestyrelsen, direktionen og medarbejdere i Popermo var inviteret med på skovtur. 


På denne varme sensommerdag, hvor solen bare strålede fra en skyfri himmel, havde området fået en helt anden glød af grønne og frodige planter, med en bred variation af træsorter, der nu nærmer sig mandshøjde.

Vores skov er plantet med hjælp fra HedeDanmark på jorden omkring en lille gård, der ejes af to biologer. De har en naturlig interesse i at følge, hvordan skoven udvikler sig, og beboeren Rasmus gav os en lille rundvisning, hvor han fortalte om arbejdet med skoven og planerne med skoven på længere sigt.

Skoven er anlagt som fredskov, hvilket betyder, at når man i fremtiden fælder et træ, skal der plantes et nyt træ.

Samtidig er der lagt en stor indsats i planlægningsfasen af skoven, idet der med valget af træer og buske er prioriteret gode vilkår for både fugle- og dyreliv, og der er taget højde for en mulig sikring af skovens træer i stormvejr og lignende.

I skovens første leveår er der sket mekanisk rensning mellem planterne. Anvendelse af sprøjtemidler er fravalgt. Og nu er skovens træer blevet så store, at der ikke længere er behov for radrensning. Nu er det op til naturen selv samt vejr og vind, hvordan skoven kommer til at vokse over tid. Vi glæder os til at gense skoven næste år.

Popermo Hjælp
+45 78 79 14 48

Popermo Vejhjælp

Popermo Rejsehjælp

Popermo Skadehjælp til dit hus og indbo

Popermo Hjælp ved glasskade på din bil

Popermo Hjælp ved misbrug af ID

 

Du kan læse mere her om Popermo Hjælp.

Følg os på Facebook & LinkedIn