Samfundsansvar, klima og bæredygtighed - det er der i dag meget stort fokus på. Vi må alle tage et ansvar og kigge indad, men også se på vores netværk og samarbejdspartnere. Hvordan påvirker vi klimaet, og agerer vi bæredygtigt?
Popermo Forsikring har relationer primært på det danske marked, både ift. medlemmer, samarbejdspartnere og leverandører. Derfor ligger vores primære fokus på lokal bæredygtighed og lokalt samfundsansvar. I kraft af vores investeringer forholder vi os dog også til globale muligheder og udfordringer.
Popermo har historisk set gjort tiltag for at hjælpe både miljøet og udsatte danskere, der har brug for en hjælpende hånd. Og vi fortsætter i den retning - vores rejse er blot blevet intensiveret. Vi har nemlig analyseret vores aktiviteter i virksomheden, så vi er blevet mere bevidste om vores styrker og svagheder på flere parametre. Vi måler bl.a. vores CO2-udledning, vi præger til adfærdsændringer, og vi udvikler nye produkter og tiltag for vores medlemmer - alt sammen med klimaet, bæredygtighed og ansvarlighed for øje.
Disse områder har vi fokus på:
Vi har udarbejdet rapporter om vores ansvarlige tiltag:
Rapporterne og de tilhørende, komplette CO2-regnskab motiverer os til at fortsætte vores transition. Vi skal evaluere, opstille delmål, agere og lave nye målinger.
Rapporterne er dog ikke det primære, der driver os videre. Vi har nemlig lysten til fortsætte vores transition, og vi har truffet et valg:
Vi vil gøre forskellen.
Herunder kan du læse et udpluk af cases.
Cases:
Vi planter en skov!
Vi har taget initiativ til at plante en skov. Det er en plan med lange udsigter, men arbejdet er allerede godt i gang.
I slutningen af maj måned var vi med ude at se, da beplantningen blev påbegyndt. Vores Skov bliver på godt 8 hektar, og i opstartsfasen tæller den ikke mindre end 400 træer pr. hektar. Skoven anlægges som en løvskov, og den pålægges fredskovspligt.
Vi glæder os meget til at se skoven vokse og følge dens udvikling.
Når julegaver bliver til træer...
Hos Popermo har vi tradition for at give medarbejderne julegaver. I 2022 var alt som det plejede for medarbejderne – dog var der et lille nyt grønt tiltag, idet firmaets julegaveindkøb ville medføre donation af træer til Folkeskove i Danmark.
Med vores julegaveindkøb har vi doneret 44 træer, som vil blive plantet i fredskov et sted i Danmark. Processen varetages af Growing Trees Network Foundation, som arbejder for sikring af grundvandsressourcer, klimasikring og CO2-reduktion.
Se vores certifikat på donation af 44 træer til Folkeskove i Danmark her.
Popermos solceller
Vi har et solcelleanlæg, der producerer elektricitet til vores daglige drift. Vi har udvundet solenergi siden 2011. Faktisk var vi det første forsikringsselskab i Danmark, der investerede i et solcelleanlæg.
I september 2021 opgraderede vi solcellepanelerne til en nyere og mere effektiv model, så vi kunne øge produktionen af el med op til 50 %.
Solcelleanlægget er en meget fornuftig energikilde. I forlængelse heraf er vi også meget opmærksomme på vores strømforbrug. For at holde vores forbrug nede, har vi monteret solgardiner for alle vinduer. Dermed reducerer vi strømforbruget til køling af huset.
Derudover er alle lyskilder i huset LED lys, hvor muligt, og lyset dæmpes eller slukkes vha. bevægelses-sensorer.
Papirløs kommunikation
Vi kommunikerer i dag med vores medlemmer på Min Side, der er en digital og sikker portal. Men det har vi ikke altid gjort. Min Side er den væsentligste årsag til en stor reduktion af vores forbrug af kuverter og papir.
I 2015 havde vi en udgift til kuverter på over 107.000 kr.
I 2019 var udgiften reduceret til 17.000 kr.
I 2015 havde vi en udgift til brevpapir på 105.000 kr.
I 2019 indkøbte vi slet ikke brevpapir.
Udgiften til kopipapir var i perioden 2015 til 2018 gennemsnitligt på 8.500 kr. om året.
I 2019 var udgiften reduceret til knap 5.000 kr.
Det glæder os, at vi har reduceret vores papirforbrug så meget – og med det kommer også et lavere forbrug af blækpatroner til vores printere.