Hvordan forklarer vi udviklingen i vores CO2-aftryk?
Scope 1 og 2 udleder tilsammen ca. 32 tCO2, hvilket svarer til under 1 % af vores samlede CO2-aftryk i 2022.
CO2-aftrykket fra scope 1 og 2 er faldet med ca. 15 % siden 2021, hvilket skyldes et væsentligt fald i forbrug af fjernvarme og et mindre fald i forbruget af elektricitet. Dette kan falde tilbage på vores nye og mere effektive solceller, der blev opgraderet i efteråret 2021, samt vores øgede fokus på energibesparelser i huset, som blev iværksat i efteråret 2022.
I scope 3 bidrager kategori 3.1, Indkøbte varer og tjenester, og kategori 3.15, Investeringer, med mest udledt CO2.
I kategori 3.1 kommer en stor del af emissionerne fra vores IT-afdeling og konsulentvirksomheder, og CO2-aftrykket er steget med ca. 14 % siden 2021.
Vores investeringer står for 74 % af vores samlede CO2-aftryk. En andel, som er stigende, siden vi startede målingerne for 2019. Dette skyldes, at der på en af vores investeringer er sket en stor stigning i GHG-intensiteten, hvilket betyder, at der udledes mere CO2 pr. krone i investeringen end tidligere.