Go to content

Vores forsikringer i 2022 - kort fortalt

Kort fortalt i tal 2022.png

Vores historie

Popermo Forsikring er stiftet i 1963 af odenseanske politifolk. De var af den overbevisning, at de og deres kollegaer var bedre bilister end gennemsnitsbilisten, og derfor ønskede de at lave deres eget forsikringsselskab, hvor de kunne købe billigere kaskoforsikring til deres bil.
Ved køb af garanti-andele kunne politibetjente i hele landet melde sig ind i fællesskabet og støtte etableringen af selskabet. Dermed opstod Popermo Forsikring som et medlemsejet forsikringsselskab.

Vores model for fællesskab

Værdien ved at have et fællesskab om forsikringer er fastholdt den dag i dag. Vi sælger forsikringer til bestemte medlemsgrupper, der har en sammenlignelig profil. 
Og vi værner om vores DNA, som bedst beskrives med ordene ordentlighed og ansvarlighed. Vi arbejder stadig ud fra de oprindelige principper, nemlig solidaritet og gensidig tillid. Vi prioriterer personlig kontakt med vores medlemmer og ønsker dialog i øjenhøjde, og vi er her udelukkende for medlemmernes skyld. 

Vores medlemmer er i fokus

Medlemmerne i Popermo er kernen i vores virksomhed, og det er vores fornemmeste opgave at give dem tryghed og sikkerhed i form af forsikringer, der er konkurrencedygtige og dækkende ift. medlemmernes behov.
Udover kerneydelsen arbejder vi hele tiden på at kunne give vores medlemmer merværdi. Det sker i form af Medlemsfordele og PopermoBonus.
Vi giver også vores medlemmer mulighed for at spille en aktiv rolle, da de kan melde sig ind i PopermoPanelet. Ved at besvare spørgeundersøgelser, kan man som medlem være med til at præge udviklingen i virksomheden.
Vi har dagligt mange telefonsamtaler med vores medlemmer, men ellers foregår kommunikationen primært digitalt via app- og webløsninger, hvor vi prioriterer den gode brugeroplevelse. Vi opfylder de gældende krav til sikker kommunikation og persondatabeskyttelse.
Vi tilbyder også en klagemulighed til vores medlemmer. Man kan henvende sig til den klageansvarlige, som det fremgår af vores hjemmeside.
Klageoversigt
Antal klager i altDelvist medholdMedholdAfvistAntal klager0510152025303520212022

Organisationen Popermo

Popermo har en forsamling af delegerede, der er demokratisk valgt i de enkelte medlemsgrupper. De delegerede vælger halvdelen af bestyrelsens medlemmer, og bestyrelsen ansætter direktionen i Popermo.
Stillingtagen til klima, sociale og ledelsesmæssige forhold varetages af bestyrelsen og direktionen. Opgaver omkring miljø og klima varetages i Klima- og Bæredygtighedsudvalget, der består af bl.a. adm. direktør John Rasmussen.