2019 er basisåret
Bæredygtighed kan ikke måles – bæredygtighed udtrykker en adfærd. Bæredygtig adfærd kan medføre mindre CO2-udledning – og det kan måles!
Derfor har vi udarbejdet et CO2-regnskab. For uden målinger kan vi ikke vise en forbedring, og sådanne resultater er en stærk motivationsfaktor for at fortsætte indsatsen.
Popermo beregnede sit første CO2-regnskab for regnskabsåret 2019. Dette år blev valgt som basisår for at undgå påvirkning fra COVID-19, der især medførte ændret adfærd i 2020.
Med support fra the Footprint Firm brød vi alle vores aktiviteter ned i elementer, der var CO2-målbare. The Footprint Firm har præsenteret ESG-modellen for os, som vi fremadrettet vil arbejde ud fra, og derudover assisterede virksomheden os i vores strategiske arbejde omkring bæredygtighed.
Ved brug af anerkendte værktøjer fra virksomheden Matter analyserede og kategoriserede vi vores investeringer, og som følge heraf har vi udarbejdet en investeringspolitik.
Målsætning for klima og bæredygtighed
I Popermo ønsker vi en målsætning, der lægger sig skarpt op ad Paris-aftalen, og vi vil derfor inden 2030 fremvise et resultat, der matcher Paris-aftalens indhold.