Organisering af vores medarbejdere

En god og sund medarbejderkultur kommer ikke af sig selv. Popermos HR-afdeling arbejder kontinuerligt med medarbejderudvikling på baggrund af ønsker og samtaler, der er med de enkelte ledere i Popermo.
Uddannelse tilgodeses ud fra den enkelte medarbejder, med faglige kurser på Forsikringsakademiet som udgangspunkt. Kompetenceprøver gennemføres løbende og er opdaterede, også her gennemføres prøver og træning via Forsikringsakademiet.
HR-afdelingen har et godt og konstruktivt samarbejde med Forsikringsforbundet og de to tillidsrepræsentanter i Popermo. Der afholdes løbende møder, hvor der drøftes uddannelse og andre medarbejderforhold.
Også arbejdsmiljøudvalget fungerer fint med deltagelse af ledelsens og medarbejdernes repræsentanter. Der arbejdes bl.a. med medarbejdertilfredshedsundersøgelser, hvor eventuelle uregelmæssigheder kan blive afdækket. Den seneste undersøgelse viste ikke forhold omkring chikane eller lignende, men alene mindre forhold vedr. støj og arbejdspladsindretning. Disse forhold er hurtigt blevet behandlet i samarbejde med de medarbejdere, der har oplevet gener.

Diversitet

Af medarbejderne er 49 % kvinder og 51 % mænd, fordelt på 2 driftsafdelinger, en IT-afdeling og en administration. 
Go to content