Vores grønne rejse - transitionen
Vores grønne rejse startede i toppen af organisationen, men nu drives den også af kræfter nedefra. Direktionen tog beslutning om et nyt fokus på ansvarlighed, og vi iværksatte tidligt i processen at informere og involvere alle vores medarbejdere. Vi udarbejdede en pixi-bog, som tog medarbejderne med på rejsen fra begyndelsen af.
Alle medarbejdere kan indrapportere observationer og komme med forslag og ønsker til grønne tiltag. Med input fra medarbejderne kan vi have fingeren på pulsen, når det drejer sig om rent praktiske forhold internt i huset, og vi har udvidet mulighederne for at tænke nyt og tænke større.
Vores handlinger skal selvfølgelig også give mening og må ikke kun bygge på en lys idé. Forud for alle beslutninger og tiltag indsamler vi underliggende data, og informationer skal være valideret og i orden.
Vi brænder for vores grønne rejse, og den må ikke gå tabt i en masse flotte ord - vi ønsker at handle!
Vi investerer gerne penge i nye tiltag, der på langt sigt er til fordel for vores miljø og for os mennesker. Men vi har ikke alverdens tid. Derfor har vi øvet os i at reducere spildtid. Den tid, vi kunne have brugt på at beskrive, fortælle om flotte hensigter og give store løfter, den har vi skåret væk. Vi er i stedet gået direkte til at sætte i gang. Der må ikke være for langt fra beslutning til handling.
Vi mener, at transitionen er den vigtige del, og vi anerkender og accepterer, at vores rejse nok aldrig får en ende. Derfor er det ikke et succeskriterie for os at nå i mål. Ikke desto mindre vil vores indsats være meget målrettet, idet vi stræber efter at nå delmål. Men primært fokuserer vi på processen, for det er her, vi skal gøre forskellen.